Truede ekspedient med pistol

En maskeret mand begik torsdag aften røveri mod en nærbutik i Trige.

En midaldrende mand begik torsdag aften røveri mod en nærbutik i Trige nord for Århus.

Manden truede ved 20.30-tiden den kvindelige ekspedient med en pistol, hvorefter han fik udleveret cirka 1.000 kroner i kontanter. Efter røveriet forsvandt manden sandsynligvis til fods.

Politiet beskriver røveren som en 40-50 årig mand med et dansk udseeende. Han er slank, cirka 170 centimeter høj og var under røveriet iført en mørk jakke. Den nederste del af ansigtet var maskeret med et rødt tørklæde.