Truede dørmand med brosten
Tre mænd anholdt af politiet
16. okt 2014, kl. 16:09
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke alle, der retter sig efter politiets anvisninger - specielt ikke i bylivet.
Politiet forsøgte natten til i går at lægge sig imellem tre aggressive unge og en dørmand i Randers Midtby. Trods betjentenes forsøg på at dæmpe gemytterne, lykkedes det de tre mænd af overfalde dørmanden.
Episoden fandt sted i værtshusgaden Storegade i Randers Midtby. Ifølge Østjyllands Politi truede de tre mænd på henholdsvis 22, 25 og 26 år en dørmand med en brosten, ligesom de også truede med, at de var i besiddelse af en kniv.
De tre mænd blev alle anholdt, efter at de gik til angreb på dørmanden.
Der er ingen meldinger om, at dørmanden på det randrusianske værtshus skulle være kommet fysisk til skade.