Å tror på indflydelse

Alternativet festede torsdag nat, men herefter er partiet klar til at forhandle politik

01:28

1 af 2

I partilokalerne på Vesterbro Torv i Aarhus festede Alternativet natten til fredag, efter partiet er strøget ind i Folketinget med ni mandater.

- Alle vores frivillige her og alle os, der nu har knoklet i rigtig lang tid for at få det her parti op at stå og få gang i bevægelse, få gang i den bæredygtige omstilling af Danmark. Vi skal alle sammen have lov at feste, siger Josephine Fock (Å).

Se: Stor opbakning til Alternativet

Når nattens festligheder har lagt sig, er partimedlemmerne klar til at trække i arbejdstøjet.

Det nye parti er i den grad klar til at forhandle med de øvrige partier, og Josephine Fock tror på, at partiet nok skal få indflydelse.

- Jeg er faktisk ret optimistisk, for bæredygtighed har her i valgkampen faktisk fyldt ganske meget, og det, tror jeg, blandt andet er på grund af Alternativet, og det tror jeg også, at blå blok er opmærksom på, siger hun.

Alternativet høstede 6,1 procent af stemmerne i Østjyllands Storkreds, hvilket giver et mandat.

Se hvordan Alternativet fejrede valgresultatet og hør interviewet med Josephine Fock i indslaget øverst på siden.