Trøjborg ligger i Ghana

Eller det kommer Trøjborg til. En århusianer vil lave det første plejehjem i Ghana. Det kommer til at hedde "Lokalcenter Trøjborg".

Collins Woode er både århusianer og ghaneser. Han har en plan. Han vil føre Trøjborg til Ghana. Et plejehjem i det vestafrikanske land skal hedde "Lokalcenter Trøjborg", og unge århusianere skal kunne komme i praktik der.

Collins Woode arbejder selv på det "rigtige" Lokalcenter Trøjborg. Han er ved at bygge Ghanas første plejehjem med samme navn som sin danske arbejdsplads, og har planer om mindst otte andre plejehjem med århusianske navne.

Han ønsker sig, at danske elever fra Social- og Sundhedsskolen i Århus kan komme i praktik blandt hans landsmænd.

- Vi mangler hele tiden folk, så vi kunne oprette praktikstillinger i Ghana for danske elever. Så kunne de opleve, at folk i Danmark har alt. Hvis de kom til Ghana, kunne de se, hvor godt vi har det, siger Collins Woode til Nyhedsavisen.