Troels fortæller åbent om sin sygdom på festival

04:52

I videoen kan du se, hvordan folk reagerer, når Troels fortæller dem om sin psykiske sygdom.

Troels Flyvholm Torp forsøger at bryde tabuer omkring psykisk sygdom på årets Smukfest

Når snakken går under bøgetræerne til årets Smukfest, er der højst sandsynligt flere, der snakker om musik og andre lette emner end om deres egen eller bekendtes psykiske sygdom.

Det prøver Troels Flyvholm Torp at ændre lidt på.

Han har sygdommen bordeline, og det fortæller han om til Smukfest, til alle der vil høre om det:

- Det med psykisk sygdom skal man ikke skamme sig over, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Tag dig sammen

Han har selv oplevet tabu fra andre og ikke mindst fra sig selv.

- Jeg har mange gange tænkt, at jeg bare skulle tage mig sammen, og det finder man bare ud af til sidst, at det kan man ikke, siger Troels Flyvholm Torp.

Læs også Stort galleri: Se Smukfests stærkeste udklædninger

Han har flere gange haft det så slemt, at han har overvejet selvmord, men han har nu lært at håndtere sin sygdom og er blevet en del af en landsdækkende kampagne, der hedder 'En af Os.'

Kampagnen er på Smukfest for at forsøge at bryde tabuer om psykisk sygdom, og selvom emnet er usexet, bliver det taget godt imod af publikum.

Publikum: Det er fedt

- Det synes jeg er super fedt. Det er jo vigtigt, at man gør opmærksom på det, siger Sofie Arpe fra Sønderborg og Ditte Christensen fra Fredericia er enig.

- Når man har bekendte, der lider af det, så synes jeg, at det er en fed ting, at budskabet bliver spredt, siger hun.

I videoen øverst kan du se, hvordan folk reagerer, når Troels fortæller dem om sin psykiske sygdom.

BORDELINE:

Bordeline er den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser.

Har man borderline, er forholdet til andre ofte præget af kaos. Man er usikker på, hvem man selv er og føler indre tomhed.

Man handler ofte impulsivt og har voldsomme, svingende følelser, og man kan have sygdommen i forskellige grader. 

Hvor mange har borderline?

Borderline er en hyppig diagnose og det er oftest kvinder, der får stillet diagnosen, selvom undersøgelser tyder på at ligeså mange mænd som kvinder lider af borderline (Biskin, 2015). Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for behandling af borderline har befolkningsundersøgelser vist, at 1,6 % af befolkningen har borderline. 

Kilde: Psykiatrifonden
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig