"Troede, jeg skulle slås ihjel"
Røvere rendte med en "dummie"
Galleri Draupner i Skanderborg blev i går udsat for røveri af to bevæbnede mænd, og det som tyvene troede, de slap af sted med, viste sig at være en "dumnmie".
Røverne troede, de havde fået fingrene i en million kroner i tusindkronesedler. Men selvom de blev snydt, så det drev, var det alligevel en hård oplevelse for galleriejer Erik Guldager, der er kendt for sit tætte forhold til muhammedtegner Kurt Westergaard:
- Der var tale om mænd med arabisk eller mellemøstlig baggrund, og der var jeg faktisk ikke i tvivl om, at jeg rent faktisk troede, jeg skulle slås ihjel, fortæller han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se mere af interviewet ovenfor og mere i vores nyhedsudsendelse klokken 19.30.
Politiet beder om oplysninger:
- Den ene gerningsmand beskrives som sydlandsk af udseende, brunlig i huden, 180?185 centimeter høj, kraftig og muskuløs af bygning.
- Den anden beskrives som sydlandsk af udseende, brun i huden, cirka 175 centimeter høj og almindelig af bygning.
- Begge var iført sort eller mørkt tøj.
Sydøstjyllands Politi beder folk, der har oplysninger i forbindelse med røveriet, om at henvende sig.
Galleri Draupner har gennem tiden udstillet flere af Muhammedtegneren Kurt Westergaards værker.