Trods forbud mod omskæring indgår læge i reklame for klinik

02:22

Læge fik forbud mod at omskære børn. Nu indgår han i en reklame for blandt andet omskæring.

I 2016 fik læge Said El-Batran et to-årigt forbud mod at omskære. I sidste uge modtog flere beboere i Aarhus V en reklame for en klinik, hvorpå Said El-Batrans navn optræder

I 2016 fik lægen Said El-Batran et to-årigt forbud mod at omskære. 

Talrige indberetninger om alt fra dårlig hygiejne til mangelfuld journalføring fik i efteråret 2016 Styrelsen for Patientsikkerhed til at afregistrere Said El-Batran i to år.

Læs også Nabo til letbane: Næsten ikke til at holde ud at høre på

Men nu viser det sig, at hans navn optræder på en reklame for en klinik i Aarhus Vest. Bare med en anden læge ved roret. Said El-Batran står som stifter af klinikken.

Det skal ud

Og det vækker stor bekymring hos Neda Grann. Hun var en af dem, der modtog en reklame i sidste uge. 

- Jeg tænker, at det skal ud blandt mine muslimske venner og veninder, siger Neda Grann, der er sygeplejerske, Aarhus.

I 2016 fik lægen Said El-Batran et to-årigt forbud mod at omskære. I sidste uge fik beboere i Aarhus V en reklame for klinik i Gellerup. Firmaet kalder sig 'Kirigisk Kosmotologisk Klinik', hvorpå Said El-Batran står som stifter. Klinikken udfører kosmetiske behandlinger af huden og hele kroppen. Derudover står med stor skrifttype også 'omskæring'.

Det var i området omkring Louisevej i det vestlige Aarhus, at reklamen for omskæring på en klinik i Gellerup blev omdelt.

Læge bliver politianmeldt

På den omdelte reklame figurerer Said El-Batran som stifter, mens Muneer Mahassis står som den ansvarlige læge. Han har tilsyneladende ikke den danske speciallægeuddannelse i urologi, som det fremgår på reklamen.

Derfor vil han blive anmeldt til politiet.

Læs også Fængslet for at omskære baby

- Det er nødvendigt at skride til så alvorlig en reaktion, siger Lena Nyhus, der er forkvinde i Foreningen mod omskæring af børn.

Said El-Batran siger til TV 2, at han har solgt klinikken til sin kone. Arkivfoto.

Styrelsen for Patientsikkerhed var tirsdag på uanmeldt besøg på Said El-Batrans klinik i Gellerup. Her blev de dog mødt af en låst dør.

- Vi er ved at kortlægge, hvem der er ejer af den her klinik, og hvem der står for indgreb. Og har den pågældende, der står for indgrebene autorisation og ret til selvstændig virke, siger Susanne Hertz, der er sketionsleder i styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvis man udgiver sig for at være speciallæge uden at være det, er det en overtrædelse af autorisationsloven.

00:33

VIDEO: Det er foruroligende, at det er så svært at lukke nogen ude fra en branche, mener Peter Hegner Bonfils (EL), der er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune.

Luk video

Said El-Batran fortæller til TV 2, at det er hans kone, der ejer klinikken.

Dybt kritisabelt

Også Rådmanden for Sundhed i Aarhus Kommune, Jette Skive (DF) er bekymret over at se Said El-Barans navn i forbindelse med en klinik, der foretager omskæringer.

- Det er dybt kritisabelt, at vi har sådan en klinik. Der udgiver sig for at være noget, den ikke er. Jeg håber meget, at myndighederne holder godt øje med dem, for jeg har ikke tillid til dem, skriver rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune Jette Skive (DF) i en mail.

Neda Grann blev meget bekymret, da hun modtog en reklame for en klinik i Gellerup, hvorpå læge Sais El-Barans navn optræder.

Heller ikke Neda Grann er tryg ved, at det tilsyneladende ikke længere er Said El-Baran, der udfører operationer.

- Det er en ting, hvad der står på papir. En anden ting er, hvad der foregår bag lukkede døre. Det kan kun dem, der er til stede fortælle. Derfor er det meget vigtigt, at det bliver undersøgt, siger Neda Grann.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om den skandaleramte læge.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig