Trods flere uheld: Afviser afskærmning ved Randers Havn

Der kommer ikke hegn op ved havnen i Randers trods gentagene problemer med folk, der falder i

01:56

Det er efterhånden næsten en ugentlig begivenhed, at der er en, der falder i vandet ved havnen i Randers.

Det skete således også natten til søndag ude foran Restaurant Pakhuset, hvor en mand blev reddet op efter at have ligget i vandet i op imod et kvarter. 

Læs også I nat var Louise en helt: Jeg så en, der var ved at drukne

Flere borgere i Randers mener, at det er på tide at gøre noget mere ved sikkerheden.

Så snart TrygFonden kommer med anbefalinger, så følger vi dem, også selv om det koster penge.

Daniel Madié, best.medlem, Randers Havn

- Sikkerheden skal være bedre end det her. Det er nemt at falde ned, især hvis man har drukket, siger Fikret Gyrel fra Randers.

- Sikkerheden er helt sikkert for ringe. Det er ganske foruroligende, at så mange er faldet i havnen på det seneste, bakker Charlotte Villadsen op.

Og der er også konkrete ønsker til, hvordan sikkerheden kunne forbedres. 

Læs også Mand faldt i havnen i nat: Kvindelig tjener reddede ham

- Jeg synes godt, der kunne være et gitter måske, siger Anne Thordahl Nørgaard.

Det er ’mission impossible’

I forvejen har Randers Havn udvidet sikkerheden med redningskranse og stiger med lys, og i havnebestyrelsen afviser man blankt at sætte hegn op. 

Randers Havn følger TrygFondens anbefalinger, forklarer bestyrelsesmedlem og byrådspolitiker Daniel Madié (K).

- Vi har sådan set vilje, men anbefalingerne fra TrygFonden går lige nu ikke på, at vi hegner noget ind. Også fordi, at det er ’mission impossible’, for så kan vi begynde at hegne hele Gudenåen ind, og så skal vi hegne samtlige motorveje og togbaner ind, for der kan folk også komme til at gå ud, siger Daniel Madié (K), der er bestyrelsesmedlem i Randers Havn. 

Han understreger, at det ikke er fordi, Randers Havn ikke vil prioritere området.

Læs også Ældre kvinde reddet op af Randers Havn

- Så snart TrygFonden kommer med anbefalinger, så følger vi dem, også selv om det koster penge, siger han.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.