Trist dag med slud, torden og hagl venter os i morgen
Det bliver vejrmæssigt en rigtig øv-dag i morgen, medmindre man er til store mængder nedbør
Tirsdagen byder på lidt af det hele – lige på nær sol. TV2s prognoser spår både kraftig vind, regn samt risiko for slud, hagl og torden. Der er med andre ord lagt op til en dag med masser af nedbør i det østjyske.
- Man skal ikke lade sig snyde af enkelte solstrejf, for rent vejrmæssigt kan tirsdag godt gå hen og blive en trist dag. Der kommer kraftig blæst sydfra, og imellem kommer der også kraftige byger, siger vejrvært på TV2 Vejret, Per Christiansen.
Læs også
Udover nedbør i form af regn tyder meget ifølge ham på, at der også er udsigt til hvidt og voldsomt nedbør.
- Slud eller tøsne rykker ind over regionen, og der er også risiko for torden og hagl, lyder det fra Per Christiansen.
Kombineret med til tider meget kraftige vindstød bliver tirsdag formentlig en dag, der vil føles kold og våd.
Læs også
I løbet af natten til onsdag klarer det lidt op, men selvom onsdag efter kalenderen burde være første forårsdag, så er der faktisk risiko for nattefrost.
De følgende dage ser alle ustadige, men dog en smule lunere ud.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.