Trist dag for divisionshold
Ingen sejre til Horsens og Silkeborg
3. nov 2013, kl. 17:11
Mere end 30 dage gammel
I fodboldens første division blev det til en halvtrist søndag for de to østjyske klubber Horsens og Silkeborg.
Silkeborg førte længe hjemme, men med få minutter igen udlignede Køge til slutresultatet 1-1.
Endnu værre gik det for AC Horsens, som hjemme måtte se sig slået med 0-2 til bundholdet Hvidovre. Dermed holder Horsens kun med det yderste af neglene fat i rækkens anden plads.