Tricktyveri: Ældre kvindes dankort lænset for 30.000 kroner
En 75-årig kvinde blev udsat for tricktyveri, da hun handlede
Politiet leder efter en kvinde og en mand, der står et tricktyveri begået mod en 75-årig kvinde, der handlede i SuperBrugsen i Hammel i mandags.
Hun fortsatte sin færden hen til Hammel Idrætscenter, hvor hun blev antastet af en kvinde, som hun gik hen til. Hun havde sat sin taske på forsædet af sin bil og bemærkede ikke, hvad der skete bag hende.
Læs også
Senere kunne hun så konstatere, at hendes dankort var blevet misbrugt for 30.000 kroner.
Videoovervågning fra stedet viser, at de to udenlandske personer stod tæt bagved den 75-årige kvinde, da hun betalte for sine dagligvarer i SuperBrugsen, og det formodes, at det er de to, der er fulgt efter kvinden ned til Hammel Idrætscenter.
Læs også
Der er to personer efterlyst. En kvinde der beskrives som østeuropæisk af udseende, 30-40 år og almindelig af bygning. Hun var cirka 160-170 centimeter høj og var iført en mørk jakke, mørke bukser og hvid strikhue.
Den anden efterlyste beskrives som mand, 35-45 år gammel, almindelig af bygning, 170-180 centimeter høj og med kort sort hår. Han var iført en mørk jakke.
Læs også
Har man oplysninger om de to kan Østjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Østjyllands Politi gør opmærksom på, at man skal holde øje med, om der står personer tæt på eller bag en, når man taster sin pinkode.