Tricktyv lod som om han hjalp

Tricktyv agerede venlig, men franarrede ældre mand 200 euro

Tricktyveriet fandt sted på Banegårdsgade i Odder. Foto: Google Maps

En tricktyv fik franarret en 84-årig mand 200 euro, da han lod, som om han ville hjælpe ham.

Episoden fandt sted på Banegårdsgade i Odder kort før middag tirsdag.

Den ældre herre var ved at bakke med sin bil, da tricktyven i en bil kørte om bag ham.

Se også: Politi: Hold på løse genstande

Han tilbød at hjælpe den ældre herre med at bakke, så de ikke ville påkøre hinanden.

- Derefter stikker han hovedet ind af vinduet i den 84-åriges bil og spørger, om han kan veksle 20 kroner til en-kroner, som han skal bruge til en telefon, forklarer vagtchef ved Østjyllands Politi Vagn Martinussen.

Se også: Tricktyv narrede ældre mand

- Han forvirrer ham på den måde.

Den 84-årige mand kunne bagefter konstatere, at der manglede 200 euro fra hans pung.