Tricktyv anholdt

Den ene af to tricktyve, der har huseret i Århus, anholdt i København

Københavns politi har anholdt den ene af gerningsmændene til et frækt tyveri i Århus. Tyveriet skete ved parkeringspladsen ved ved Fun City Park i Hans Hartvig Seedorfs stræde den 19. maj. En mand tiltrak den 36-åriges opmærksomhed alt imens to andre mænd stjal en sort attachemappe fra den 36-åriges bil. Den sorte mappe indeholdte ikke mindre end 560.000 kroner i kontanter.

Den anholdte er en 31-årig mand fra Chile, som politiet også mener har forbindelse til et lignende tricktyveri i København. Manden optræder på overvågningsbilleder fra et pengeinstitut i Århus og det var på baggrund af billederne, han blev genkendt og nu er anholdt. Den 31 årige vil i dag blive fremstillet i dommervagten i København.