Triatlet død efter ildebefindende
Den 33-årige mand døde i nat
4. jul 2011, kl. 09:44
Mere end 30 dage gammel
En af deltagerne ved søndagens store triatlonkonkurrence i Aarhus - KMD Challenge - er død.
Manden er fra Østjylland, og fik et ildebefindende under konkurrences svømmedel.
Ifølge Horsens Folkeblad er den 33-årige mand bosiddende i Aarhus, men var tilmeldt sammen med tratlongruppen fra Atletica i Horsens.
Det skete kort før mål, efter at manden havde svømmet mellem et kvarter og 20 minutter, oplyser DR Østjylland.
Manden blev reddet hurtigt i land og fik hjertemassage af de læger, der var ved stævnet - men døde i nat.