Trekløver kåret til Årets Ejerleder

Årets Ejerleder i Østjylland er fundet blandt et stærkt felt

Prisen som Årets Ejerleder 2016 gik i går til Erik Rasmussen, Peter Monk og Lone Erdmann.

De tre står bag Via Biler, som blev grundlagt i 1980.

Erik Rasmussen og Lone Erdmann overtog i første omgang virksomheden efter deres forældre i 2002. Peter Monk kom til i 2013, hvor væksten i virksomheden for alvor tog fart.

Læs også Store planer i Randers: Ny bydel med 1.000 boliger på vej

Via Biler har i dag 11 bilhuse i København- og Aarhusområdet med 300 ansatte.

- Virksomheden har været igennem et vellykket generationsskifte, og de tre ejerledere gør en dyd ud af at få det bedste frem i deres ansatte. De elsker at se medarbejdernes potentiale blomstre, og de måler succes ved at se, om medarbejderne lykkes, siger Sigurd Schou Madsen, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

De øvrige finalister var Michael Gadeberg og Søren Bunk Jensen fra Dansk Ingeniør Seervice A/S i Skanderborg og Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S i Egå.