Tredje Silkeborg-keeper på skadeslisten
Først var der en. Så var der to. Nu er der tre. Silkeborg IF's bedste målmænd er alle på skadeslisten
8. sep 2009, kl. 09:28
Mere end 30 dage gammel
I den seneste SAS Liga-kamp vogtede det normale tredjevalg mellem stængerne, Thomas Nørgaard, målet for østjyderne.
Desværre for Silkeborg IF blev også han skadet, da klubben i fredags spillede træningskamp mod det danske U21-landshold.
Silkeborg har nu tre målmænd på skadeslisten, men der er håb om, at førstekeeper Lasse Heinze overvinder sin knæskade og bliver klar til søndagens hjemmekamp mod SønderjyskE.
- Forhåbentlig og formodentlig kan vi til træningen på lørdag konstatere, at alt er fint, så jeg kan spille. Det arbejder jeg i hvert fald 100 procent efter at nå, siger Lasse Heinze til klubbens hjemmeside.