Tredje sejr i træk til AGF
AGF fik sin tredje sejr i træk i Viasat Sport Divisionen, da Brabrand på NRGi Park blev besejret med 2-0.
17. sep 2006, kl. 17:31
Mere end 30 dage gammel
Efter en noget famlende start på tilværelsen i den næstbedste danske fodboldrække er AGF kommet på rette spor. Søndag fik holdet sin tredje sejr i træk, da Århus-opgøret i NRGi Park mod Brabrand blev vundet med 2-0. Lars Pleidrup og Peter Sand scorede de to mål. Dermed er AGF oppe på en foreløbig andenplads. Endelig fik Christian Andersen sin første sejr i sit comeback som træner, da AB på hjemmebane besejrede Aarhus Fremad med 2-1.