Tredje mand kræves fængslet for brandstiftelse
Østjyllands Politi fremstiller en 23-årig mand i grundlovsforhør – sigtet for forsætlig brandstiftelse
Østjyllands Politi går efter dørlukning i en sag om brandstiftelse i Randers og holder derfor de fleste kort tæt til kroppen.
Klokken 13.00 fremstilles en 23-årig mand i grundlovsforhør. Manden er fra Randers, og han sigtes for forsætlig brandstiftelse fra steder i Randers SØ den 28. august mellem klokken 02.30 og 04.55.
Læs også
Brandstiftelsen skulle være sket på produktionsskolen Mimers Brønd, samt nogle nærliggende halmballer og en jagthytte.
Der sidder i forvejen en 18-årig og en 19-årig ung mand varetægtsfængslet i den samme sag.
Læs også
Alle tre er også sigtet for hærværk, der angiveligt er begået den 13. august. Her er der blandt andet skrevet ’Fuck Mimers’ på produktionsskolen Mimers Brønds facade i Randers.