Tredje flugt fra lukket afdeling
I løbet af tre uger er det lykkedes tre fanger at stikke af fra den lukkede afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Tre gange på tre uger er det lykkedes farlige fanger at flygte fra den lukkede afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus.
I går stak en 43-årig mand af iransk afstamning af fra afdelingen. Den 43-årige, der er dømt for forsøg på manddrab og betragtes som farlig, udnyttede, at personalet et øjeblik var uopmærksomt. Han blev sidst på aftenen anholdt på en adresse i det vestlige Århus.
- Jeg har det ikke godt med det, der er sket. Vores opgave er både at varetage de psykisk syges behandlingsbehov og tilgodese borgernes retssikkerhed. Det er vi normalt ret gode til, men på det seneste har der været nogle episoder, hvor vi ikke har gjort det godt nok, indrømmer cheflæge Per Jørgensen fra Psykiatrisk Hospital.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.
Læs også:
Flugtfange" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=10422">Flugtfange igen bag tremmer
Drabsmand" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=10408">Drabsmand dømt til behandling