Tre storke på besøg

Et sikkert tegn: Foråret er på vej

Arkivfoto. Foto: Peter Holm

Foråret er kommet til Østjylland. Det mener i hvert fald tre storke, som er blevet set i nærheden af Horsens Fjord.

Storkene blev set af Jørgen Christensen, som bor i området syd for fjorden.

- Jeg kom kørende ad landevejen ind mod Horsens, da jeg pludselig så tre store fugle i nærheden af byen Brund, fortæller Jørgen Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Først troede jeg, at det var skarver. Dem har vi mange af herude. Men senere kunne jeg se, at fuglene havde lange halse, lange ben og et langt næb - og at de var hvide på ryggen. Og så var jeg ikke i tvivl om, at det var storke.

De tre storke havde ifølge Jørgen Christensen sat kursen mod Horsens Fjord, som ligger få kilometer nord for det sted, de store fugle blev set.

- Vi har tidligere haft storke i området. Men der kan gå flere år imellem, siger Jørgen Christensen.