Tre skoler i fare for at lukke

Favrskov Kommune overvejer at lukke tre af kommunens mindste folkeskoler. I alt skal der spares 100 mio. kr.

For at finde de 100 mio. kr., lagde kommunen i går en lang række forslag til besparelser frem.

Blandt forslagene er at lukke skolerne i Voldum, Korsholm og Vellev.

Favrskov Kommunes socialdemokratiske borgmester, Nils Borring, er godt klar over, at det vil udløse protester i landsbyerne, hvis skolerne skal lukkes.

- Det er jo ikke fordi, jeg synes, at det er et stort ønske at lukke skoler. Men jeg er selv lærer, og ud fra et pædagogisk synspunkt, så synes jeg, at det er en god ting at gøre, siger Nils Borring til P4 Østjylland.