Tre personer anholdt for at skyde fyrværkeri mod andre

Tre personer anholdt for at have skudt fyrværkeri imod andre på Store Torv i Aarhus

De tre anholdte kender ikke hinanden, og de tre episoder skete særskilt. Genrefoto. Foto: Brian Bergmann - Scanpix

På Store Torv var der kort efter midnat nytårsdag flere farlige episoder med fyrværkeri. Politiet har anholdt tre personer, som nu er sigtet for at have bragt andre mennesker i fare.

- I det ene tilfælde ser vi en mand, som tager en stor raket, og holder i hånden, og peger mod en større menneskemængde og fyrer raketten af, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.

Det får politiet til at anholde manden, der er 19 år. Kort efter blev to batterier væltet, og peger ud mod de folk, der er på stedet. Det får politiet til at anholde en 22-årig og 17-årig mand.

Store Torv er en central plads i Aarhus, hvor mange mennesker var samlet for at fejre nytåret.

Per Bennekov fortæller, at de tre anholdte ikke kender hinanden, og de tre episoder skete særskilt.

Fælles for alle tre var dog, at de var meget påvirkede af alkohol. Nu venter politiet så på, at de sover branderten ud, så de kan afhøres.

Læs også Brandfolk beskudt flere gange med bomberør nytårsnat

Store Torv er pladsen foran domkirken i Aarhus, og er dermed også en meget central plads i byen, og der var således også mange mennesker på pladsen omkring midnat.

- Det er groft og chokerende. Det er fuldstændig vanvittigt, siger Per Bennekov.

I videoen herunder kan du se, hvordan det så ud, da nytåret blev skudt ind i Randers.

01:30

Fra Regionshospitalet i Randers var der en god udsigt over byen, mens det nye år blev skudt ind.

Luk video