Tre østjyske hunde skal trykkes på to millioner frimærker

De tre hunde Gaia, Blida og Pila er blevet udvalgt til at komme på frimærkerne.

01:45

VIDEO: Selvom det ikke umiddelbart er til at se på billedet, så er der faktisk tale om et vaskeægte familieportræt med tre generationer af hunde.

Inden længe får du mulighed for at klæbe menneskets bedste ven fast i hjørnet af dine breve.

Post Nord har nemlig udvalgt de hunde, som skal trykkes på to millioner frimærker. Tre af de udvalgte hunde er Gaia, Blida og Pila fra Hadsten. De kommer til at udgøre ét af de fem motiver.

Læs også Arnold kan komme på alle landets frimærker

Og ikke nok med at de tre hunde alle er samme race, så er de faktisk også i familie med hinanden. Gaia er nemlig mor til Blida, som igen er mor til Pila.

Det er derfor tre generationer af Islandsk Fårehund, du inden længe kan få lov at slikke i nakken.

Gaia er den ældste af de tre hunde. Hun har allerede lært at smile til kameraet.

Selvom de tre hunde nu står som nogle af vinderne i konkurrencen, så var det i virkeligheden lidt af et tilfælde, at de tre hunde overhovedet blev meldt til.

Det fortæller hundenes ejer, Anne Bjerre Lauridsen.

- Jeg havde egentlig tænkt, at det ikke var noget for mig. Men så var der en, der skrev til mig på Facebook: ’Det er da lige noget for dine hunde’. Så smed jeg et billede op af hundene og skrev en lille historie om, at de ikke kun gav noget til mig, men også til alle mulige andre, forklarer hun.

Hjælper hjerneskadede

At hundene også spreder godt humør hos andre end Anne Bjerre Lauridsen er en lidt speciel historie.

Jeg er virkelig rørt og beæret over, at Post Nord har valgt mine hunde.

Anne Bjerre Lauridsen, hundeejer

For ud over at være i familie, så går de også på arbejde sammen.

To af de tre hunde hjælper med genoptræning af hjerneskadede patienter. Det fortæller Anne Bjerre Lauridsen.

- Typisk ser vi, at børn er rigtig glade for hundene. De er kede af at være i den her hospitalsverden, men så kommer de ned til hundene og få lov til at stikke hænderne i noget pels.

02:10

VIDEO: Her kan du se, hvordan det så ud, da TV2 ØSTJYLLAND besøgte Gaia tilbage i 2014.

Luk video

Og netop fordi hundene er en del af det gode formål i deres fritid, er de blevet udvalgt til at skulle pryde frimærkerne.

- Det er så fedt! Jeg er virkelig rørt og beæret over, at Post Nord har valgt mine hunde. Det havde jeg slet ikke set komme. Der var så mange gode historier og smukke hunde indstillet, siger Anne Bjerre Lauridsen.

Billederne af de tre hunde skal tages til april. Frimærkerne kommer til salg den 19. september.