Tre østjyske borgmestre vil se forbi kommune-grænser
Ifølge tre østjyske borgmestre er kommunegrænser mest noget, der mest eksisterer på papiret
Valgkampen er ved at gå i gang før kommunalvalget tirsdag den 21. november.
Men kommunerne skal ikke bekrige hinanden, hvis det står til borgmestrene i Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommune.
Læs også
- Jeg ser det som et samarbejde, hvor det handler om, at Østjylland står stærkt i forhold til infrastruktur og andet. Sammen står vi altså stærkere. I princippet er kommunegrænserne ligegyldige, siger Claus Omann Jensen (V), der er borgmester i Randers Kommune.
Han bliver bakket op af sine kollegaer.
- Der er masser af dagsordener, hvor det (kommunegrænser, red.) ikke har nogen betydning overhovedet, siger Syddjurs-borgmester Claus Wistoft (V).
Læs også
- Jeg synes ikke, at konkurrence præger vores hverdag. Vi er praktiske folk. Vi er gode til at snakke hinandens interesser ind, lyder det fra Jan Petersen (S), der er borgmester i Norddjurs Kommune.
De tre borgmestre har også det tilfælles, at de alle går efter genvalg til borgmesterposten i deres kommuner. Og der skal man trække på erfaringer fra sine nabokommuner.
Læs også
- Der er rigtig mange spændende ting i gang, og vi skal jo låne gode ideer af hinanden, siger Claus Wistoft.
Hør de tre debattere emnet yderligere i videoen øverst i artiklen.