Tre mænd tiltales for angreb på Jens Stages lejlighed

Der er rejst tiltale mod tre mænd i sagen om et brandattentat mod fodboldspilleren Jens Stage.

Den 22-årige midtbanespiller Jens Stage kom til AGF i 2016. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale mod tre mænd, der er anklaget for et brandangreb på fodboldspiller Jens Stages lejlighed i Aarhus.

De tre mænd er alle i deres 20'er.

Det var natten til 14. juli, at der blev kastet en røgbombe ind gennem et vindue til fodboldspillerens lejlighed i Eckersbergsgade i det centrale Aarhus. 

Læs også Fodboldstjernes lejlighed udsat for hærværk og brandstiftelse

00:52

To personer lå og sov i lejligheden, da brandattentatet fandt sted. Det er uvist, om Jens Stage var blandt de to personer. Video: TV2 ØSTJYLLAND (Foto: Øxenholt foto)

Luk video

Kort forinden havde han skiftet fra AGF til FC København, og det er anklagemyndighedens påstand, at angrebet skete med motiv i skiftet.

I sommeren 2019 skiftede Jens Stage til F.C. København i det, der blev betegnet som en rekordhandel mellem to danske klubber.

Læs også Efter attentat: AGF-fan giver sin trøje til Jens Stage

Den 22-årige midtbanespiller kom til AGF i 2016.

Umiddelbart efter brandattentatet blev en 23-årig mand sigtet for hændelsen og varetægtsfængslet i 14 dage.

Læs også 23-årig fængslet for at kaste røgbombe mod fodboldspillers lejlighed

Ifølge anklagemyndigheden har den 23-årige truet Jens Stage ved blandt andet at have kaldt ham 'Judas' i en kommentar på Facebook.

"I Aarhus straffes forrædere Judas svin!!!", skal den 23-årige have skrevet. 

Læs også Endnu en mand fængslet: Sigtet for at sætte ild til fodboldspillers lejlighed

En lignende ordlyd skal have været brugt på en seddel, der blev kastet ind af vinduet til lejligheden i forbindelse med brandattentatet.

Østjyllands Politi anholdte efterfølgende en 21-årig mand og en 20-årig mand, som i første omgang begge blev varetægtsfængslet til den 28. august. 

Efter brandattentatet delte den mangeårige AGF-fan Martin Nielsen under hashtagget #Aarhushardinryg et opslag, der er nået vidt omkring i fodboldverdenen. Foto: Ritzau / Scanpix