Tre mænd skal bag tremmer
Sigtet i sag om hæleri for en million kroner
Østjyllands Politi har nu ekstra tid til at få efterforsket en større hælerisag fra Aarhus-området.
Det blev i dag afgjort, da tre mænd blev varetægtsfængslet i sagen efter at have været fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Århus.
Mændene blev anholdt torsdag formiddag i Aarhus og Hjørring i forbindelse med en koordineret aktion og er efterfølgende sigtet for 200 hæleri-forhold.
Ifølge politiet har mændene købt computere, tøj og andre genstande, som er blevet stjålet fra ejendomme og biler i Østjylland.
- De (tre anholdte mænd, red.) har aftaget koster fra en hel del fra forskellige indbrudstyve og afsat det via internettet hjemme eller til udlandet, fortalte politikommissær Aksel Mølsted i går til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det vurderes, at det samlede antal genstande er blevet omsat for omkring en million kroner.
Læs mere om sagen og se en video af tyvekosterne ved at klikke her.