Tre måneder med burkaforbud – så mange er sigtede i Østjylland

Siden tildækningsforbuddet trådte i kraft er der sigtet to personer i Østjylland for overtrædelse af maskeringsforbuddet. Det viser, at loven er hypet, lyder det fra kritikere. Politiker står fast

01:09

Den 1. august 2018 trådte tildækningsforbuddet i kraft.

Nu er der snart gået tre måneder, og i den tid er der blevet sigtet to personer i Østjylland. Begge for at bære tildækning hen over ansigtet i offentligheden.

På tre måneder er der fortaget tre sigtelser. 

- Vi har haft to sager vedrørende tildækningsforbuddet. Den ene er fra september, og så havde vi én i går, oplyser Martin Frank Rasmussen, vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har haft to sager vedrørende tildækningsforbuddet. Den ene er fra september, og så havde vi en i går.

Martin Fransk Rasmussen, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi

Begge sigtelser er foretaget af Østjyllands Politi.

TV2 ØSTJYLLAND har spurgt de resterende politikredse, som dækker Østjylland. Herunder Sydøstjyllands Politi, der dækker Skanderborg og Horsens samt Midt- og Vestjyllands Politi, der dækker Silkeborg, men de oplyser, at de ikke har lavet nogle sigtelser i disse kommuner, siden tildækningsforbuddet trådte i kraft.

Læs også Demonstration mod burkaforbud: Vil trodse forbuddet i morgen

Ifølge den nye lov udløser en overtrædelse af forbuddet i første omgang en bøde på 1.000 kroner. Og det fik de to kvinder også samtidig med, at de blev bedt om at fjerne tildækningen, oplyser Østjyllands Politi.

Uenighed om loven er nødvendig

En af dem, som stemte for tildækningsforbuddet tidligere i år, er folketingspolitiker Claus Kvist Hansen (DF) fra Horsens, og han er godt tilfreds med de få sigtelser.

- Min første tanke er, at så har forbuddet jo virket, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

03:09

VIDEO: Hør Claus Kvist Hansen (DF) forklare, hvorfor han synes, at burkaforbuddet har været en succes. 

Luk video

I følge ham er det beskedne antal af anmeldelser nemlig et udtryk for, at folk indretter sig efter loven.

- Når loven ændrer sig, så indretter man sig efter den, og det tror jeg, også er tilfældet her. Jeg ville være meget mere bekymret, hvis der var kommet et hav af anmeldelser, siger Claus Kvist Hansen (DF).

00:25

VIDEO: Da burkaforbuddet trådte i kraft, var folk på gaden for at demonstrere. Videoen er fra 1. august 2018.

Luk video

Andre tolker dog antallet af sigtelser helt anderledes.

- Jeg tolker det som, at vi har problematiseret en konflikt, som ikke eksisterer i virkeligheden. Undersøgelser viser, at der er under 10 kvinder i hele Danmark, der bærer burka, og under 200 der bærer niqab, så det er ikke et altomfattende problem, vi står overfor, siger Sherin Khankan, der er religionssociolog, til TV2 ØSTJYLLAND.

I følge hende har man derfor kriminaliseret et område, som slet ikke er så voldsomt, som man tror.

Hvis der er kvinder, som bliver tvunget til at bære niqab eller burka, så er konsekvensen af det her forbud, at de bliver endnu mere isoleret og endnu mere kontrolleret og måske ikke lov til at gå ud eller bevæge sig lige så frit. 

Sherin Khankan, religionssociolog

Forbud undertrykker kvinderne endnu mere

Hos Dansk Folkeparti ser de hovedbeklædning som et billede på social kontrol og kvindeundertrykkelse, fortæller Claus Kvist Hansen (DF). Og det var en af grundene til, at han stemte for forbuddet. Men med forbuddet kommer man i følge Sherin Khankan ikke disse problematikker til livs.  

00:21

VIDEO: Hør Serin Shankans holdning til tildækningsforbuddet. 

Luk video

- Jeg har den holdning, at hvis der er kvinder, som bliver tvunget til at bære niqab eller burka, så er konsekvensen af det her forbud, at de bliver endnu mere isoleret og endnu mere kontrolleret og måske ikke lov til at gå ud eller bevæge sig lige så frit, siger hun. 

Læs også Gymnasium forbyder burkaer

Hun mener nemlig, at de, som allerede før tildækningsforbuddet var undertrykte og tvunget til at bære tildækning, bliver endnu mere undertrykte og kriminaliseret med tildækningsforbuddet.

Man skal være mindre dømmende 

En af dem, som er ramt af tildækningsforbuddet, er Sarah, der er talskvinde for Kvinder i Dialog. Hun bærer selv niqab efter sit eget valg. 

Hun ønsker ikke at stå frem med sit fulde navn i artiklen, fordi hun frygter chikane. Hun synes tildækningsforbuddet er et latterligt forbud.

- Man kan godt være utryg ved det, som man ikke kender. Jeg bor selv i samme nabolag som en mand, der har tatoveringer i sit ansigt, men man skal ikke dømme folk uden at man kender dem. Og man skal ikke lave diskrimende lovgivning. Man skal have et åbent sind, siger Sarah til TV2 Østjylland. 

02:39

VIDEO: Hør Sarah fortælle, hvad hun mener om tildækningsforbuddet. 

Luk video