Tre kørt på skadestue efter X Factor-uheld
To personer kom lettere til skade, da kraftig blæst fik telt til at vælte under X Factor-audition i Århus. Se tv-indslag her.
Ikke færre end 2.000 håbefulde sangere mødte mandag op hos Danmarks Radios afdeling i Århus for at prøve lykken i det populære talentshow X Factor.
Prøverne hos DR fik ekstra dramatik, da et telt, der skulle beskytte de ventende mod regn og rusk, blæste omkuld.
Ifølge DR's medarbejderblad DRåben var vindstødet var så kraftigt, at teltets ene ende lettede.
Dermed mistede nogle telststolper jordforbindelsen og faldt indad i teltet, hvor nogle af de ventende blev ramt.
I alt tre personer blev kørt på skadestuen. Én havde slået foden, en anden lænden, mens den tredje kunne tage hjem fra skadestuen uden at være blevet behandlet.
Efter episoden med vindstødet blev teltet pillet ned.
Du kan se et tv-indslag om mandagens X Factor-audition ved at klikke på linket i boksen ovenfor til højre.