Tre gange turbo-træk

Østjyder vinder DM i tractor pulling

01:03

1 af 2

Tre mænd fra Veggerslev på det nordlige Djursland har vundet DM i traktortræk, også kaldt tractor pulling.

Michael Buch, Mads Bonde og Henrik Lindberg vandt ikke bare én, men hele tre DM-titler i tre forskellige serier.

Til sammen udgør de tre mænd teamet "Bette Tages tractor pulling".

- Jeg har ikke prøvet noget, som giver det adrenalinkick, som det her gør.. overhovedet slet ikke! Jeg har kørt mange sjove biler gennem tiden, men det her, det er det ypperste, siger Michael Buch til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De har brugt tusindvis af timer og tusindvis af kroner på at tune deres traktor, og det har nu altså givet pote med deres tre første DM-pokaler.

Mens Michael Buch og Mads Bonde sidder bag rattet, er det Henrik Lindberg, der pudser og polerer den firhjulede.

Se mere til "Bette Tages tractor pulling" i videoen øverst i artiklen.