Tre gange hærværk i Ans By
Politiet leder efter ukendte gerningsmænd, som har smadret vinduer tre steder i Ans By nord for Silkeborg.
12. feb 2009, kl. 07:41
Mere end 30 dage gammel
Ved ét-tiden natten til onsdag blev vinduer smadret i stor stil i Ans By. Først gik det ud over en privat lejlighed. Så gik det ud over Jyske Banks filial på Vestre Langgade, her blev to store termoruder smadret. Slutteligt fik Tinnes Køkken på Teglgade også sten gennem ruden.
Nærpolitiet i Silkeborg tager sagen meget alvorligt, og man har en "kraftig formodning" om, at det er samme hærværksmand eller hærværksmænd, der står bag bag alle rudeknusninger i Ans, der har cirka 1700 indbyggere.