Tre fængslet for røveri i Grenaa
Retten i Grenaa har varetægtsfængslet tre mænd, der menes at stå bag et røveri mod Stena Lines færgeterminal.
Tre mænd i 20'erne blev mandag ved et lukket grundlovsforhør i retten i Grenaa fængslet i fire uger, sigtet for at have røvet 28.000 kroner fra Stena Lines' færgeterminal i byen.
Røveriet skete kort efter midnat natten til mandag, da nogle maskerede mænd truede færgerederiets ansatte med oversavede jagtgeværer, inden de tog pengene fra selskabets pengeskab.
En kvindelig medarbejder blev bagbundet af banden, inden den stak af i en sort Mercedes uden nummerplader.
To af de tre mænd kærede straks fængslingen til landsretten. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
Anholdt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12007">Anholdt for røveri mod Stena Line (12/9-2005)
Røveri" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12001">Røveri mod Stena Line i Grenaa (12/9-2005)