Tre biler kørte galt på motorvej
Tre kvindelige bilister impliceret i ulykke nord for Randers
2. okt 2011, kl. 10:16
Mere end 30 dage gammel
Der skete ingen personskade, men meget omfattende materiel skade, da tre biler kort før midnat kørte galt på Motorvej E45 ved Fårup nord for Randers.
En 40-årig kvindelig bilist fik ifølge politiet "blackout" og ramte derfor en anden bil ført af en 81-årig kvinde.
Umiddelbart efter det første uheld påkørte en 27-årig kvinde den 81-åriges bil, oplyser Østjyllands Politi.
Motorvejen var spærret, mens oprydningen blev foretaget.