Tre anholdt for overfald

25-årige overfaldet i parkeret bil

En 25-årig århusianer blev natten til tirsdag udsat for røveri, da han var ved at skifte sko i sin bil, som holdt parkeret i Fiskergade.

Kort før klokken tre kom en mand hen til bilen og slog den 25-årige med knytnæveslag i ansigtet. Manden forlangte at få bilnøgler, pung og telefon udleveret, hvilket han fik, skriver stiften.dk.

Da den 25-årige mand steg ud af bilen, blev han tildelt flere slag af to andre mænd.

Offeret flygtede efterfølgende fra stedet og mødte tilfældigvis nogle kammerater. Sammen med tre betjente, der var uden for tjeneste, fik de standset de tre gerningsmænd, der efterfølgende var steget ind i den 25-åriges bil.

De tre mænd på 24, 24 og 26 år blev anholdt. De bliver tirsdag klokken fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De er sigtet for røveri og tyveri.