Tre anholdt for dankort-svindel
Politiet i Århus har anholdt tre rumænere, der er sigtet for omfattende svindel med dankort.
30. nov 2004, kl. 10:27
Mere end 30 dage gammel
Århus Politi har anholdt tre rumænske statsborgere - en kvinde og to mænd - der sigtes for at have afluret dankort og dankortkoder i både Århus og København.
De tre blev mandag aften anholdt på deres hotelværelse i Kannikegade i Århus. Her fandt politiet adskillige hvide plastickort, kortlæsere og små avancerede fotografiapparater, der kan montereres på pengeinstitutternes hæveautomater, hvor kortlæseren aflæser magnetsporet, og fotoudstyret affotograferer pinkoden.
De anholdte, der var kørende i en sort BMW på tyske plader, bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Århus.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.