Travlhed hos Falck
Bilerne sidder fast og kører i grøften
Der er travlhed hos Falck i det østjyske i dag. Mere end 50 henvendelser har redningskorpset fået fra folk der enten er kørt fast eller kørt i grøften.
Det skyldes i høj grad, at det er søndag, folk har fri, og at der derfor ikke er så meget trafik på vejene, siger Thomas Dietz, drifts- og redningschef hos Falck i region midt til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han opfordrer folk til at blive hjemme og nyde snevejret i haven eller i gården, og hvis man endelig skal ud at kører, opfordres man til medbringe en skovl og tage varmt tøj på i tilfælde af, at uheldet skulle være ude, og bilen sidder fast i sneen.
Følger vejret løbende
Snevejret skulle stilne af i løbet af aftenen og natten, men forsætte omend i mindre grad end i morgen og formiddagstimerne. Hen under aftenen skulle frosten sætte yderligere ind.
- Vi følger vejrudsigten løbende. Der skulle komme mere frost, så vi vurderer i løbet af aftentimerne hvad og hvilke forholdsregler, der skal tages frem mod i morgen, når folk igen skal på arbejde, siger Thomas Dietz.
TV 2 | ØSTJYLLANDS repporter Karsten Skov Villadsen, var tidligere på dagen ude i vintervejret, hvor han talte med Falck. Se hans hans indslag ovenfor.