Ministeren om Letbane-aflysning: Sikkerheden er vigtigst

Ministeren lægger vægt på, at sikkerheden er i top men ærger sig over aflysningen

Efter aflysningen af den storstilede åbningsfest af Letbanen er transportministeren kommet med sin første reaktion.

-Det er en ærgerlig nyhed, at åbningen af Aarhus Letbane desværre må udskydes, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA) 

Læs også Borgmester er dybt skuffet over aflysning af Letbane-åbning

Letbanen skulle have været fejret med koncerter, taler og meget andet fra kl.12.00 lørdag, og først fredag aften offentliggjorde Aarhus Letbane, at de ikke havde fået letbanens vigtige sikkerhedsgodkendelser og derfor måtte afblæse festen.

Jeg ved, at mange i Aarhus har set frem til åbningen på lørdag, men det vigtigste må naturligvis være, at sikkerheden er i top.

Ole Birk Olesen, transportminister 

Og sikkerheden er indiskutabelt et yderst kritisk punkt.

- Jeg kan dog forstå, at udskydelsen af åbningen er af sikkerhedsmæssige årsager, og at dette er en vurdering foretaget af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der er uafhængig sikkerhedsmyndighed på jernbaneområdet, siger Ole Birk Olesen. 

Læs også Åbningen af Letbanen udskudt: Sikkerheden ikke godkendt

Skuffelsen har været stor blandt byens politikere, og Aarhus’ borgere kan desuden rive invitationen til den store Letbane-fest itu.

- Jeg ved, at mange i Aarhus har set frem til åbningen på lørdag, men det vigtigste må naturligvis være, at sikkerheden er i top, siger transportminister Ole Birk Olesen.