Transferoverblik: Sådan handlede de østjyske klubber

Der var gang i handlerne hos de østjyske klubber i dette transfervindue

Foto: Henning Bagger/Claus Bech/Jens Nørgaard Larsen - Scanpix

Torsdag aften lukkede transfervinduet i efter en sommer, hvor de fire østjyske Superligaklubber havde haft muligheden for at skifte ud i deres trup.

Vi kigger herunder nærmere på, hvordan de fire klubber handlede i løbet af sommeren.

AC HORSENS

Sidste års oprykkere fra AC Horsens har i sommeren blandt andet sagt farvel til klubbens angriber Andre Bjerregaard, som har taget turen til islandsk fodbold.

Også et af klubbens helt store talenter, den unge Mads Bech har sagt farvel til de gule i Horsens. Han skal fremover spille i engelske Brentford.

Den anden vej har Horsens hentet mange unge spillere. Blandt andet er Alexander Ludwig og Simon Okosun to af de spillere, der har fået masser af spilletid i de første kampe denne sæson.

Se hvordan Horsens har handlet herunder: 

AC HORSENS

Ind:
Alexander Ludwig, Jonas Thorsen, Daisuke Sato, Simon Okosun, Jesse Joronen, Tobias Arndal, Bjarke Jacobsen, Frederik Nørgaard, Oliver Drost

Ud: 
Nicklas Dannevang, Jonas Gemmer, Conor O'Brien, Kim Aabech, Steve Clark, Martin Albrechtsen, Frederik Møller, Andre Bjerregaard, Mikkel Jespersen, Mads Bech 

AGF

Aarhusianerne har i dette transfervindue også været aldeles aktive. Her har man blandt andet vinket farvel til Danny Olsen, Elmar Bjarnason og Stephan Petersen.

Klubben har til sæsonen hentet flere lovende forstærkninger. De har blandt andet hentet Pierre Kanstrup, Jakob Ankersen og Tobias Sana.

Se hvordan AGF har handlet herunder: 

AGF

Ind: 
Pierre Kanstrup, Jakob Ankersen, Frederik Møller, Adam Guira, Tobias Sana, Andre Riel

Ud: Stephan Petersen, Danny Olsen, Oskar Buur, Elmar Bjarnason, Emil Christensen, Chris Ikonomidis, Thomas Hagelskjær, Thomas Juel-Nielsen, Dzhamaldin Khodzhaniiazov

Randers FC

Randers FC har henover sommeren sagt farvel til nogle af klubbens helt store profiler. Kasper Fisker er sendt til Brøndby, og Mads Fenger har taget turen til Sverige.

Derudover er også Mikkel Kallesøe og Nicolai Poulsen er begge sendt af sted på lejeaftaler.

I FC København har Randers FC hentet Bashkim Kadrii ind på en lejeaftale. Til klubben er også kommet spillere som Kevin Conboy og Perry Kitchen.

Se hvordan Randers FC har handlet herunder:

Randers FC

Ind: 
Saba Lobjanidze, Perry Kitchen, Ibrahima Ndiaye, Kevin Conboy, Bashkim Kadrii, Vladimir Rodic

Ud:
Viktor Lundberg, Sam Lundholm, Mads Fenger, Kasper Fisker, Edgar Babyan, Thomas Viggers, Mikkel Kallesøe, Mayron George 

Silkeborg IF

Silkeborg har før deres anden sæson tilbage i Superligaen måtte sige farvel til blandt andre Emil Scheel og Nicklas Helenius, der er taget til henholdsvis Sønderjyske og Odense.

Den anden vej har man hentet spillere som Stephan Petersen i AGF og Gustaf Nilsson i Brøndby. Sidstnævnte er kommet til klubben på en lejeaftale.

Se hvordan Silkeborg har handlet herunder: 

Silkeborg IF

Ind:
Stephan Petersen, Marc Rochester, Peter Friis Jensen, Alexssander Medeiros De Azeredo, Gustaf Nilsson, Casper Sloth, Gregor Sikosek, Mate Vatsadze

Ud: Emil Scheel, Nicklas Helenius, Andreas Albers, Nicolaj Agger, Jens Rinke