Tranbjergs lotto-millionær har meldt sig

Heldig vinder af 33,2 millioner kroner har henvendt sig til Danske Spil. Vedkommende vil være anonym.

Tænk engang at få udbetalt 33, 2 millioner kroner i kontanter...

Om det er sket for lotto-millionæren, der købte sin kupon i Centerkiosken i Tranbjerg, vides ikke.

Men vedkommende har i hvert fald meldt sig hos Danske Spil og har fået sine penge.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Den nyslåede mangemillionær ønsker i øvrigt at være anonym.

Gevinsten er i øvrigt den fjerdestørste i Danske Spils historie, når det gælder lynlotto.