Trafikuheld lammer motorvej
E45 spærret i nordgående retning
27. aug 2013, kl. 17:51
Mere end 30 dage gammel
Tirsdag eftermiddag stødte tre personbiler og en lastbil sammen på motorvej E45 mellem Horsens Vest og Horsens Syd i nordgående retning.
Trafikuheldet har skabt store køer på motorvejen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
- Begge spor i nordgående retning er spærret, og bilisterne må derfor køre i nødsporet. Vi forventer, at sporene kan åbne ved 18-tiden, siger Jørn Lindhardt, vagtchef i Sydøstjyllands Politi.
Han tilføjer, at man endnu ikke har fået meldinger om, hvorvidt der er tilskadekomne i forbindelse med uheldet.