Trafikuheld: Kvinde indlagt
Opdagede ikke, at forankørende bil holdt stille
En kvindelig bilist blev tirsdag formiddag kørt på sygehuset, efter at hun havde overset, at en forankørende bil holdt stille.
Uheldet skete på Tørvebryggen ved krydset ved Odinsgade. Her kørte kvinden direkte ind i den forankørende bil med en sådan kraft, at brandvæsenet efter uheldet måtte pille den ene sidedør af for at få kvinden ud af sin bil.
- Kvinden blev derefter kørt til sygehuset i Randers med nakkesmerter. Hun er dog ikke kommet alvorligt til skade, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Personen i den forankørende bil kom ikke til skade.
Efter uheldet fjernede brandvæsenet en del glasskår fra kørebanen, hvorefter vejen igen var farbar i alle kørebaner.