Trafikuheld giver kø på E45
Bus kørte og personbil stødte sammen
Et trafikuheld midt i myldretiden giver fredag eftermiddag en del trafikale problemer på motorvejen syd for Skanderborg.
Ifølge Sydøstjyllands Politi snittede en bus kort efter kl. 15 en personbil i det nordgående spor nær afkørslen ved Skanderborg Syd.
Personbilen kørte derefter ind i autoværnet og endte i det inderste spor.
- Det ene spor har været spærret efter uheldet. Det har givet en del kødannelse. Køen strækker sig hele vejen ned til afkørslen ved Ejer Bavnehøj, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge politiet er en enkelt person kommet lettere til skade.
- Men det er ikke noget alvorligt. Personen er blevet kørt til tjek på skadestuen, siger vagtchefen.
Politiet forventer, at begge spor igen er farbare, når der er i løbet af eftermiddagen er ryddet helt op på stedet.