Trafikselskab døbt Midttrafik
Navnet Midttrafik var bestyrelsens foretrukne blandt 573 forslag til Region Midtjyllands trafikselskab.
Efter en konkurrence, hvor interesserede borgere indsendte 573 forslag til navne til det nye trafikselskab i Region Midtjylland, har den midlertidige bestyrelse valgt forslaget Midttrafik.
- Den midlertidige bestyrelse er enige i valget af navn. Vi lægger vægt på, at trafikselskabet får et navn, som binder geografi og opgaver sammen. Det gør Midttrafik. Derudover er Midttrafik et flot navn, som er let at sige og let at huske, siger Poul VesterbækV), formand for den midlertidige bestyrelse i trafikselskabet.
Region Midtjylland er en sammenlægning af Århus Amt og Ringkøbing Amt og dele af Vejle og Viborg amter. Sammenlægningen træder i kraft 1. januar.