Trafikken kører igen glat
Stadig problemer på små veje
15. dec 2012, kl. 13:18
Mere end 30 dage gammel
Trafikken kører igen fint på de østjyske vejstrækninger.
I morges frarådede politiet ellers al unødig kørsel på grund af fygning og frostglatte veje, men nu kan østjyderne altså færdes problemfrit igen.
- Der kan dog stadig være problemer på små veje, specielt nord for Randers og på Djursland, hvor saltningskøretøjerne endnu ikke er nået frem, siger Bo Christensen, vagtchef hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Temperaturen skulle, ifølge vejrudsigten for de kommende 48 timer, holde sig over frysepunktet, så der er hverken udsigt til fygning eller frost på vejene resten af weekenden.