Trafik-raseri sjældent i Danmark
Lørdagens drabsforsøg i Århus Midtby hører til sjældenhederne i Danmark, siger en trafikpsykolog.
Ifølge Århus Politi gik en 20-årig mand i går eftermiddag amok midt i juletravlheden i Århus. Han kørte med vilje ind i en 59-årig fodgænger på fortovet. Det skete efter et mindre skænderi mellem de to.
Men selv om der bliver mere og bliver trafik i Danmark, er det sjældent, at danske bilister går amok på den måde.
- Det er ikke noget, vi ser ret ofte i Danmark. Generelt er vi gode til at vise hensyn og tøjle temperamentet i trafikken, siger trafikpsykolog Anna Louise Feerup i dag til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Den 20-årige mand fremstilles i dag i grundlovsforhør i Århus - han sigtes for drabsforsøg. Den 59-årige pådrag sig blødninger i hjernen og et åbent benbrud ved sammenstødet.