Træt af støj
Politikere vil ikke hjælpe støj-plagede beboere i Randers
Målinger fra Vejdirektoratet viser, at støjen fra Motorvej E45 vest for Randers overstiger 68 dB flere steder. Dermed karakteriseres området som svært støjbelastet.
De seneste fire år har familien Schmidt flere gange kontaktet Randers kommune for at få sat sat gang i en afskærmning - men uden held.
- Når vinden kommer fra vest, kan vi slet ikke være ude. Støjen er fordoblet i løbet af de seneste 15 år, siger Marianne Schmidt til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Tidligere Randers-borgmester og nuværende folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V) er nu gået ind i sagen. Han mener, området i det vestlige Randers skal have del i den pulje på 65 mio. kr., der på landsplan hvert år er afsat til bekæmpelse af støj.
Se tv-indslag øverst på denne side.