Træningskamp: SIF og ACH delte point

Kampen endte 1-1 mellem de to førstedivisionsklubber

AC Horsens og Silkeborg IF knokler i øjeblikket benhårdt for at blive klar til sæsonstart i marts.

Torsdag testede de to hold så formen i en træningskamp mod hinanden, der blev spillet på kunstgræsbanen ved Silkeborg IFs træningsanlæg.

Efte at have mødt tre superliga-hold i de seneste træningskampe så AC Horsens frem til at teste mod en modstander, der kunne give et praj om, hvor holdet står i forhold til de kommende konkurrenter i 1. division.

Kampen endte 1-1 efter mål af André Bjerregaard og Marcus Solberg, og det var en testkamp, der var præget af mange hårde dueller.

Silkeborg IF - AC Horsens 1-1 (0-1)

Mål: 0-1 André Bjerregaard (12.), 1-1 Marcus Solberg (80.)
Silkeborg IF (4-4-2): Thomas Nørgaard - Jens Martin Gammelby, Dennis Flinta, Thorbjørn Holst Rasmussen, Nicolaj Ritter (46.: Gustav Dahl) - Robert Skov (65.: Nicklas Røjkjær), Martin Thomsen (46.: Sammy Skytte), Mikkel Vendelbo, Nicolaj Agger - Ulrik Flo (62.: Marcus Solberg), Davit Skhirtladze (65.: Andreas Albers)