Trængte ind på skolekontor
Indbrud på Nørrevangsskolen i Randers NØ i weekenden
2. feb 2015, kl. 13:41
Mere end 30 dage gammel
En eller flere ukendte gerningsmænd brød natten til søndag ind på Nørrevangsskolen i det nordøstlige Randers.
Her har man knust en rude til skolens kontor, og på den måde fået adgang til bygningen.
- Man opdager indbruddet ved, at der går en alarm på skolen, siger politiassistent Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
På Nørrevangsskolen på Glentevej har man endnu ikke fået overblik over, hvad der er blevet stjålet.