Træner skadet til træning i AGF

Morten Wieghorst har formentlig revet et korsbånd over

Foto: Ole Nielsen

Under fredagens AGF-træning på Fredensvang kom 44-årige Morten Wieghorst til skade, og han skal formentlig opereres.

AGF-træneren var med i noget småspil under opvarmningen sammen med spillerne, og det er her, at han pådrog sig skaden i knæet.

- Han er selv ret overbevist om, at det er et korsbånd, der er gået, siger Bo Jensen, der er kommunikationsmedarbejder i AGF.

Han fortæller, at Morten Wieghorst efterfølgende fik en skinne på sit højre ben.

Er det korsbåndet, der er gået, venter der AGF-træneren en operation.

Skaden får dog ikke betydning for arbejdet i AGF, hvor Morten Wieghorst lørdag vil være at finde på sidelinjen som sædvanligt, når aarhusianerne møder AB i sæsonens sidste kamp i 1. division, hvor holdet skal fejre oprykningen til Superligaen.

Til den kamp har AGF-træneren udtaget følgende spillere:

1. Steffen Rasmussen

2. David Cortés

3. Johan Lædre Bjørdal

5. Alexander Juel Andersen

6. Daniel Christensen

8. Jeppe Kjær

11. Jesper Lange

15. Nicolai Johannessen

16. Jens Jønsson

17. Oskar Buur

18. Arthur Sorin

19. Kim Aabech

21. Mate Vatsadze

22. Davit Skhirtladze

23. Lukas Fernandes

24. Malthe Dahl Overgaard

25. Kasper Povlsen

26. Morten Nordstrand

28. Marcus Solberg

Kampen spilles på NRGi Park i Aarhus i morgen, lørdag, klokken 16.00, og AGF har i forbindelse med kampen arrangeret oprykningsfest. Det kan du læse mere om her.