Træner daskede til journalist
Randers FC-cheftræner irriteret på tv-reporter efter nederlag
25. apr 2011, kl. 22:28
Mere end 30 dage gammel
Randers FC's cheftræner, Ove Christensen, er under pres. I kølvandet på nederlaget til Brøndby mandag aften langede Randers-træneren ud efter en tv-reporter, som han ramte på skulderen.
- Nu skal du høre her, lille ven. Hvis du ikke har andre spørgsmål, så slutter vi her. Godt klaret, kom det fra en indebrændt Ove Christensen, der efterfølgende slog TV3-reporteren på skulderen.
Noget hårdt slag var der dog ikke tale om, men i hvert fald var Ove Christensens dask så hårde, at reporteren bad ham lade være med at slå.
Efter situationen med tv-reporteren, gav Ove Christensen dog reporteren en undskyldning, erfarer Ritzaus Bureau.