Træmanden i Mørke er blevet far

Mørkes vartegn, en kæmpe stor træmand, er blevet far til en træbaby. Den er kommet til i et stort samarbejde mellem byens borgere.

01:45

VIDEO: Kunstneren bag Mørkebabyen har lavet ansigtet, hænderne og fødderne på et værksted i København. Resten af kroppen og håret bliver kreeret i samarbejde med Mørkeborgerne fra den 21. august til 24. august.

Den store træmand, som kunstneren Thomas Dambo lavede i forbindelse med musikfestivalen Northside i 2015, har længe været et vartegn for byen Mørke i Syddjurs Kommune.

Nu får han selskab på sin bakketop. I forbindelse med arrangementet ”Mød os i Mørke” er han nemlig blevet far til en søn i træ:

Læs også Kommune har brugt 50 millioner for meget: Kan ramme handicappede og specialskolebørn

- Han kommer til at stå her på bakken og bringe lidt kulør og lidt glæde på et af de smukkeste steder i Mørke, fortæller Anne Kirstine Røn, der er initiativtager til ”Mød os i Mørke”, til TV2 ØSTJYLLAND.

Anne Kristine Røn og Troels Nielsen er nogle af folkene bag den nye Mørkebaby.

Ideen til det nye Mørke-barn opstod på en workshop på Mørke Skole:

- I forbindelse med en workshop på Mørkes Skole spurgte distriktsrådet børnene, hvad de godt kunne tænke sig at gøre med byen. Og der kom det frem, at de godt kunne tænke sig et Mørkebarn - og faktisk også en Mørkemor. Nu starter vi så med barnet, siger Anne Kristine Røn.

Læs også Pernilles dreng kom i kløerne på pædofil: - Politiet tog mig ikke seriøst

Et produkt af et gigantisk samarbejde

Kunstneren bag Mørkebabyen har lavet ansigtet, hænderne og fødderne på et værksted i København. Resten af kroppen og håret bliver kreeret i samarbejde med Mørkeborgerne fra den 21. august til 24. august:

Læs også Stort gods laver vild natur i baghaven

- Det er fedt at få noget lokalt sammenhold med i det og få de lokale frivillige med, så de også får noget ejerfornemmelse for det og kan sige, at jeg var med til at lave den. På den måde opstår der også god stemning omkring skulpturerne, siger Troels Nielsen, der er projektkoordinator på projektet.

Træbarnet er jo et symbol på, at vi i Mørke kan de ting, som vi sætter os for. Det er et produkt af et gigantisk samarbejde.

Anne Kirstine Røn, initiativtager, ”Mød os i Mørke”

Træbarnet er blevet placeret ovenpå en bil og forventes at være helt færdig lørdag. Arrangørerne af ”Mød os i Mørke” har på dagen sørget for hestevognstransport til de Mørke-borgere, der kunne have lyst til at komme ud og se far og søn.

Læs også Mor frygter pædofil slår til igen: - Pludselig gør han noget meget værre

- Træbarnet er jo et symbol på, at vi i Mørke kan de ting, som vi sætter os for. Det er et produkt af et gigantisk samarbejde, siger Anne Kristine Røn.

Arrangementet "Mød os i Mørke" løber af stablen lørdag den 24. august 2019 kl. 11-15.

02:22

VIDEO: Byens Hus det kaldes det nye forsamlingshus, der skal samle borgerne i Mørke. Byens borgere kæmper for at holde gang i udviklingen i byen.

Luk video